Brandsikring af ældre beboelsesbygninger

Senest opdateret 5. oktober 2026 · Skrevet af hovedstadensbrandteknik.dk

Brandsikringsloven fra 1976 er en af de få brandregler, der gælder for eksisterende bygninger, uanset hvad der var lovligt, da de blev opført. Den stiller mindstekrav til trapper, trapperum, døre og redningsvinduer i etageejendomme med beboelse. Hvilke krav der gælder, afhænger af, om bygningen er opført før eller efter år 1900.

Hvilken bekendtgørelse gælder?

BEK nr. 184 ophævede BEK nr. 81 "for så vidt angår ejendomme opført år 1900 og senere" (§ 11, stk. 2). Begge bekendtgørelser er udstedt efter lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v., som i dag gælder i form af LBK nr. 1710 af 16. december 2010. Loven, de to bekendtgørelser og vejledningerne til dem er alle gældende.

Bemærk, at Retsinformation viser BEK nr. 81 i den oprindelige udgave fra 1976. Ændringerne fra 1976 og 1977 skal læses sammen med den.

Hvilke bygninger er omfattet?

På almindeligt sprog:

• Mere end 2 etager betyder, at gulvet i øverste etage (før 1900) eller i øverste bolig- eller erhvervsenhed (1900 og senere) ligger mere end 4,5 m over terræn (BEK 81 § 1, stk. 3, og BEK 184 § 1). En tagetage, der bruges til beboelse eller ophold, tæller som etage (BEK 81 § 1, stk. 2).
• Er bygningen omfattet, gælder kravene for samtlige etager.
• En bygning med både erhverv og beboelse er omfattet, hvis der blot er én bolig i den. Det gælder dog ikke bygninger opført til erhverv, hvor der for eksempel er indrettet en portnerbolig af hensyn til virksomhedens drift (VEJ 66/1977 og VEJ 4008/1983).
• Ikke omfattet er fritliggende en- og tofamiliehuse og bygninger, hvor boligerne har adgang til en sikkerhedstrappe efter bygningsreglementet. For bygninger opført 1900 og senere gælder kravene heller ikke, hvis bygningen opfylder bygningsreglementets brandbestemmelser (BEK 184 §§ 1 og 10).
• For en- og tofamiliehuse opført før 1900, som ikke er fritliggende og kun har 3 etager, gælder lempeligere krav. Blandt andet skal der i hver etage være mindst 1 redningsvindue mod gaden, og kælderen skal være adskilt fra trappen med en konstruktion mindst svarende til BD-bygningsdel 60 og en dør mindst svarende til BD-dør 30 (BEK 81 § 12, stk. 2, indsat ved BEK 95/1977).

Hvorfor gælder reglerne for eksisterende bygninger?

Loven pålagde ejerne af de eksisterende ejendomme at få bygningen gennemgået og brandsikret. For bygninger opført før 1900 skulle ejeren indberette til kommunen inden 1. august 1976, og kravene skulle være opfyldt senest 1. april 1978 (lovens § 2). For andre bygninger kunne kommunalbestyrelsen beslutte, at de samme pligter skulle gælde (lovens § 4), og det er den beslutning, BEK 184 § 6 henviser til.

Kravene gælder stadig. Overholder ejeren dem ikke, kan kommunalbestyrelsen give påbud og i sidste ende selv lade brandsikringen udføre på ejerens bekostning (lovens § 15). Kommunen kan dispensere, når beboerne på anden måde sikres lige så forsvarlige redningsmuligheder (lovens § 6). Ejerens indberetning om brandsikringen blev sendt til kommunalbestyrelsen (BEK 81 § 8 og BEK 184 § 6), så den ligger normalt i kommunens byggesagsarkiv.

Døre mellem trapperum og lejlighed

Bygninger opført før 1900

På almindeligt sprog:

• Udgangspunktet er, at døren skal svare til BD-entredør 30. Der står ikke, at den skal være en BD-dør. Betegnelsen BD-dør stammer fra 1970'ernes bygningsreglement (bekendtgørelsen henviser selv til definitionerne i BR-72, jf. BEK 81 § 1, stk. 7), så ingen døre i bygninger fra før 1900 var klassificeret sådan. Kravet handler om, at døren skal yde en tilsvarende brandmodstand. Vejledningen fra 1983 forklarer udtrykket sådan: "Dør 'svarende til' en BD-dør betyder, at døren (eventuel med passende opretning) kan anses for at være i rimelig god overensstemmelse med klassifikationskravene i DS 1052.2."
• En eksisterende dør kan forbedres. Boligministeriets vejledning fra 1977 beskriver, hvordan typiske træfyldningsdøre kan sikres, så de kan anvendes, hvor døre skal svare til BD-entredør 30. I eksemplerne skal dørene være selvlukkende og slutte tæt i karm, og fugen mellem karm og mur skal være stoppet tæt. Ét eksempel viser, hvordan en fyldningsdør med glasparti kan sikres, så glaspartiet kan bevares. Et eksisterende brevindkast kan bibeholdes, hvis det er af ubrændbart materiale.
• Med 2 trapper og mindst 1 tætsluttende mellemdør uden glas inde i lejligheden kan begge trappedøre nøjes med at være tætsluttende trædøre uden glaspartier.
• Med 2 trapper, mindst 2 mellemdøre og mindst 8 m mellem trappedørene må den ene trappedør beholde sit glas, hvis den trappe ikke har forbindelse til kælderen.
• Findes mellemdørene ikke, gælder hovedreglen. Vejledningen fra 1977 siger det direkte: "Findes mellemdørene ikke, må trappedørene således forstærkes, svarende til BD-entredør 30 som foran angivet."
• Har lejligheden flere døre til samme trappe, skal alle dørene opfylde kravene til trappedøre (VEJ 66/1977).

Bygninger opført 1900 og senere

På almindeligt sprog:

• Udgangspunktet er en tætsluttende trædør uden glas. Det gælder døre fra trapperummet til lejligheder, men også for eksempel til tagetage og kælder. Undtaget er døre til det fri og døre til et wc, der kun kan nås fra trapperummet.
• Hvad er en tætsluttende trædør? Ifølge vejledningen fra 1983 skal den have en gennembrændingstid på ca. 10 minutter, være rimeligt godt tæt i fugerne mellem dørplade og karm og have et passende stort anslag. Fyldningsdøre med massive træfyldninger (ikke krydsfiner), massive møbelpladedøre og kanaldøre med mindst 6 mm krydsfiner på hver side kan normalt anerkendes.
• Glas i den ene trappedør kan tillades, når alle tre betingelser er opfyldt: mindst 2 mellemdøre, mindst 8 m mellem trappedørene og ingen forbindelse fra den trappe til kælderen.

Døre inde i lejligheden (mellemdøre)

Har en lejlighed adgang til både en hovedtrappe og en bitrappe, er der to flugtveje. Reglerne lader trappedørene være lettere, hvis der inde i lejligheden er tætsluttende døre mellem de to trappedøre, så lejligheden er delt op. Bekendtgørelserne kalder dem "tætsluttende trædøre uden glaspartier mellem de 2 døre til trapperne". Vejledningerne kalder dem mellemdøre.

Hvad kan godkendes som mellemdør, ifølge vejledningerne:

• Eksisterende mellemdøre med en åbning på indtil 100 kvadratcentimeter forneden (af hensyn til gasreglementet) kan anerkendes som tætsluttende døre, når de er uden glaspartier (VEJ 66/1977 og VEJ 4008/1983).
• Glatte døre med mindre end 6 mm krydsfiner på hver side anerkendes som mellemdør, når de i øvrigt opfylder bestemmelserne for tætsluttende trædøre (VEJ 4008/1983).
• Døre, hvor glasset er udskiftet med 9 mm krydsfiner eller spånplade, kan anerkendes som tætsluttende døre, når de øvrige krav er opfyldt (VEJ 66/1977).

Forbindelsen mellem to trapper må kun gå gennem de enkelte lejligheder og en eventuel tagetage (BEK 81 § 4, stk. 2, og BEK 184 § 3, stk. 2). Fjernes en mellemdør ved en ombygning, for eksempel for at lave køkken-alrum, kan forudsætningen for lejlighedens trappedøre falde bort.

Forskel på 1 og 2 trapper

Om bygningen har én trappe eller to, betyder især noget for adgangen til kælderen, fordi en brand i kælderen ellers kan sprede røg til den eneste flugtvej. Ifølge vejledningen fra 1983 svarer 10 m over terræn normalt til 4 etager og 7,5 m til 3 etager.

Boligenheder i stueetagen må altid nøjes med adgang til 1 trappe og udløser ikke særlige krav, selv om de øvrige boliger har adgang til 2 trapper (VEJ 4008/1983). I bygninger opført 1900 og senere med kun 1 boligenhed, hvor øverste gulv ligger højst 7,5 m over terræn, skal døre fra trapperum til kælder mindst være tætsluttende trædøre uden glaspartier, og de øvrige dørkrav gælder ikke (BEK 184 § 4, stk. 6).

Øvrige krav

• Redningsvindue: Hver lejlighed skal i hver etage have mindst 1 redningsvindue (før 1900) eller 1 oplukkeligt vindue (1900 og senere), som kan nås af brandvæsenets redningsstiger.
• Trapperum: Trapper skal ligge i trapperum med uhindret udgang til det fri. I bygninger opført før 1900 må der ikke være gasmålere, træskabe til elmålere og trappelysautomater, skabe eller skabsrum i trapperummet (BEK 81 § 3, stk. 4, som ændret ved BEK 501/1976).
• Orden: Trapper og gange skal holdes ryddelige og må ikke bruges til at stille biler, cykler eller barnevogne eller til oplag af varer og affald. Lofts- og kælderrum, pulterrum og lagerrum, der hører til de enkelte lejligheder, skal holdes forsvarligt aflåst (BEK 81 § 11 og BEK 184 § 9).

Hvad betyder det ved et brandeftersyn?

Brandsikringen fra 1970'erne og 1980'erne bliver ofte svækket med tiden, uden at nogen opdager det. Typiske eksempler er entrédøre, der er udskiftet med en dør med glas, mellemdøre, der er fjernet ved en ombygning, selvlukkere, der er afmonteret, og skabe eller oplag i trapperummet. Ved et brandeftersyn bør det kontrolleres, at døre og adskillelser stadig opfylder den brandsikring, der gælder for ejendommen.

Læs hvordan et brandeftersyn foregår