Passiv brandsikring – krav, regler og gennemgang
Senest opdateret 5. oktober 2026 · Skrevet af hovedstadensbrandteknik.dk
Passiv brandsikring er en afgørende del af enhver bygning og har til formål at begrænse spredning af brand og røg.
Passiv brandsikring er de dele af bygningen, der begrænser brand og røg uden at skulle aktiveres: brandmæssige adskillelser mellem brandceller og brandsektioner, branddøre, brandtætning af gennemføringer og beskyttede flugtveje. Ejeren eller en driftsansvarlig, som ejeren har udpeget, skal sikre, at brandsikringen bliver kontrolleret og vedligeholdt (BR18 §§ 139 og 140). Den passive brandsikring skal efterses mindst én gang om året (vejledningens afsnit 7.6.1).
På denne side får du et samlet overblik over regler, krav og typiske fejl i passiv brandsikring – samt hvordan du sikrer, at din bygning lever op til gældende krav.
Hvad er passiv brandsikring?
Passiv brandsikring dækker over de bygningsdele, der skal forhindre brand i at sprede sig.
Det omfatter blandt andet:
- Brandvægge og etageadskillelser
- Branddøre
- Brandtætning omkring rør og kabler
- Trapperum og andre flugtveje, der er adskilt fra resten af bygningen
- Brandisolering af bærende konstruktioner
Hvis disse elementer ikke fungerer korrekt, kan en brand udvikle sig langt hurtigere end forventet.
Aktiv brandsikring er derimod anlæg, der skal udløses for at virke, fx automatisk brandalarmanlæg (ABA), sprinkleranlæg, automatisk branddørlukning (ABDL) og brandventilation. Den passive brandsikring er en forudsætning for, at de aktive anlæg kan virke efter hensigten. Fagordene er forklaret i ordbogen.
Et brandeftersyn kan identificere fejl i brandsikringen
Hvorfor er passiv brandsikring vigtig?
Passiv brandsikring beskytter både mennesker og bygninger.
Den sikrer:
- At brand og røg ikke spreder sig hurtigt
- At personer kan evakuere sikkert
- At skader på bygningen begrænses
Selv mindre fejl kan have stor betydning i tilfælde af brand.
Hvad siger lovgivningen (BR18)?
Ifølge bygningsreglementet (BR18) skal brandsikringen fungere i hele bygningens levetid.
Det betyder, at:
- Brandsikring skal vedligeholdes
- Der skal føres kontrol
- Fejl skal udbedres
- Dokumentation skal kunne fremvises
Hvem har ansvaret, og hvor ofte skal der efterses?
Ansvaret ligger hos ejeren. BR18 § 139 siger: "Det er ejeren eller en heraf udpeget driftsansvarlig person, som skal sikre, at §§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes."
Hvor ofte der skal efterses, står i vejledningen om drift, kontrol og vedligehold, afsnit 7.6.1: "Bygningens passive brandsikring skal mindst en gang årligt efterses, hvor følgende synlige og tilgængelige forhold efterses, og eventuelle skader udbedres". Herefter følger en liste over bl.a. brandadskillelser, brandtætninger, branddøre og brandveje.
De fleste eksisterende etageejendomme har ingen DKV-plan og skal derfor følge vejledningen direkte (BR18 § 144).
Se tjeklisten til det årlige eftersyn
Brandsikring i andelsboligforeninger og ejerforeninger
Hvornår er en DKV-plan lovpligtig?
Krav til passiv brandsikring
Der stilles en række konkrete krav til, hvordan passiv brandsikring skal udføres.
Det gælder blandt andet:
- Opdeling i brandsektioner
- Intakte brandadskillelser
- Korrekt brandtætning
- Funktionsdygtige branddøre
Se alle krav til passiv brandsikring
Typiske fejl i passiv brandsikring
Mange bygninger har fejl uden at være klar over det.
De mest almindelige er:
- Utætte gennemføringer
- Defekte branddøre
- Manglende brandtætning
- Huller i brandadskillelser
Hvad betyder det i praksis?
I praksis betyder det, at brandsikringen løbende skal kontrolleres og vedligeholdes.
Mange fejl opstår:
- Efter installation af kabler og rør
- Ved ombygninger
- Over tid uden vedligehold
Derfor er det vigtigt at få en systematisk gennemgang af bygningen.
Hvordan sikrer man, at brandsikringen er korrekt?
Den mest effektive måde er at få udført et brandeftersyn.
Her gennemgås bygningen, og eventuelle fejl dokumenteres.
Læs mere om brandeftersyn
Få hjælp til gennemgang af jeres ejendom
Find svar på siden
- BR18 kapitel 5 – BrandDe vigtigste paragraffer om brand og ejerens pligter, med ordlyd.
- DKV-planHvornår planen er lovpligtig, og hvad der gælder uden plan.
- Andels- og ejerforeningerBestyrelsens ansvar, døre mod trappen og årligt eftersyn.
- Ældre beboelsesbygningerKrav til døre mellem trappe og lejlighed i ældre etageejendomme.
- BrandsynKommunens lovpligtige kontrol, og forskellen på brandsyn og brandeftersyn.
- RøgalarmerKrav, kontrol, rengøring og udskiftning.
- TjeklisteDet årlige eftersyn punkt for punkt.
- OrdbogFagord som brandcelle, EI 30 og gennemføring forklaret.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på passiv og aktiv brandsikring?
Passiv brandsikring er bygningsdele, der begrænser brand. Aktiv brandsikring er fx alarmer og sprinkleranlæg. Den passive brandsikring virker hele tiden uden at skulle aktiveres, mens de aktive anlæg først virker, når de bliver udløst.
Er passiv brandsikring lovpligtigt?
Ja, det er en del af bygningsreglementet og skal overholdes. Efter BR18 § 137 skal drift, kontrol og vedligehold sikre, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid.
Hvem har ansvaret?
Det er bygningens ejer eller en driftsansvarlig, som ejeren har udpeget (BR18 § 139). I andelsboligforeninger og ejerforeninger er det i praksis bestyrelsen, der skal sørge for det.
Hvor ofte skal passiv brandsikring efterses?
Mindst én gang om året. Det står i afsnit 7.6.1 i Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold, som eksisterende bygninger uden DKV-plan skal følge (BR18 § 144).
Klar til at få styr på brandsikringen?
Passiv brandsikring er afgørende for sikkerheden i din bygning.
Få et brandeftersyn og dokumentation for jeres ejendomKilder
Faglig baggrund
Indholdet på denne side er udarbejdet med udgangspunkt i praktisk erfaring inden for brandsikring og brandeftersyn samt gældende krav i bygningsreglementet (BR18).
Formålet er at give et retvisende og forståeligt overblik over regler, krav og typiske problemstillinger i passiv brandsikring.
Der tages forbehold for ændringer i lovgivning og konkrete forhold i den enkelte bygning.