Røgalarmer – krav, kontrol og holdbarhed

Senest opdateret 4. oktober 2026 · Skrevet af hovedstadensbrandteknik.dk

De fleste tror, at en røgalarm virker for evigt, når den først sidder i loftet. Det gør den ikke. En røgalarm skal testes, rengøres og udskiftes efter en årrække, og det skal kunne dokumenteres. Det gælder også røgalarmer, som der aldrig har været krav om. En røgalarm, der ikke bliver kontrolleret, giver falsk tryghed.

Hvornår er der krav om røgalarm?

Kravet gælder nybyggeri. Der er ikke krav om at eftermontere røgalarmer i boliger, der er opført efter tidligere regler.

I de første udgaver af BR18 stod det i selve § 93, at røgalarmanlægget skal være "tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup". I dag står det i vejledningen: "For at sikre driften af røgalarmanlæg skal disse være tilsluttet bygningens faste normale strømforsyning og med batteribackup" (bilag 1a, afsnit 2.1). Kun bygninger uden fast strømforsyning, fx et kolonihavehus, kan nøjes med batteridrevne røgalarmer (§ 93, stk. 1, nr. 7).

• Placering: Der skal være mindst én røgalarm i hver bolig og mindst én på hver etage, hvis boligen er i flere etager. I enfamiliehuse må der højst være 10 m ganglængde til nærmeste røgalarm (bilag 1a, afsnit 2.1).
• Sammenkobling: Er der flere røgalarmer i samme bolig, skal de forbindes, så alle går i alarm, når én registrerer røg. Røgalarmanlægget skal kun varsle i den bolig, hvor branden er.
• Installation: En røgalarm, der er tilsluttet boligens faste elinstallation, skal sættes op af en autoriseret elinstallatør.
• Ombygning: Ved om- og tilbygninger, der kræver byggetilladelse, kan kommunen stille krav om røgalarmanlæg, også i ældre boliger.

Monteret uden krav – så skal den alligevel kontrolleres

Det er ikke et lovkrav at eftermontere røgalarmer eller andre brandtekniske installationer. Men er en installation først monteret, er den en del af bygningens brandsikring, og så følger der kontrol, vedligehold og dokumentation med. BR18 skelner ikke mellem installationer, der er krævet, og installationer, der er sat op frivilligt:

For bygninger uden en DKV-plan skal drift, kontrol og vedligehold ske efter vejledningen (§ 144). Vejledningens afsnit 7.5.4 om røgalarmanlæg dækker udtrykkeligt også "røgalarmer, der alene er batteridrevne". En batterialarm, som en beboer selv har sat op, er altså ikke undtaget. Bliver en røgalarm aldrig testet, rengjort eller udskiftet, tror beboerne, at de er beskyttet, men ingen ved, om alarmen virker.

Læs om DKV-planen og bygninger uden plan

Sådan kontrolleres en røgalarm

Vejledningens afsnit 7.5.4 fastsætter disse intervaller:

Bipper røgalarmen kort med jævne mellemrum (typisk en biplyd hvert minut), er spændingen på backup-batteriet faldet, og batteriet skal skiftes (afsnit 7.5.4). Mange nyere røgalarmer har et indbygget batteri med ca. 10 års levetid, som ikke kan skiftes. Så er det hele alarmen, der skal udskiftes.

Hvad prøveknappen viser – og ikke viser

Prøveknappen simulerer røg i målekammeret. Ifølge producenten Kidde får man alarm, hvis elektronikken, lydgiveren og batteriet virker. Testen siger altså, at alarmen kan hyle, men den måler ikke, hvor følsom sensoren er over for rigtig røg. Derfor er den kvartalsvise test ikke nok i sig selv. Rengøringen og udskiftningen efter datoen på alarmen er lige så vigtige. Test aldrig med åben ild.

Rengøring

• Støvsug dækslet og åbningerne ind til målekammeret mindst én gang om året (vejledningens afsnit 7.5.4 og CFPA Europe).
• Afbryd strømmen eller tag batteriet ud før rengøring, og test alarmen bagefter, når strømmen er sluttet til igen (CFPA Europe).
• Giver alarmen gentagne falske alarmer, så rengør den, og flyt den, hvis den sidder et uheldigt sted. Røgalarmer bør ikke sidde i køkken eller badeværelse eller tæt på komfur, emhætte og ventilationsåbninger, hvor damp og mados kan udløse dem.

Dokumentation

Kontrollen skal kunne dokumenteres. Ifølge vejledningens afsnit 7.4.3 skal der føres "log i form af logskemaer, logbøger eller digital logning" over eftersyn og test. Loggen skal "opbevares og kunne føres mindst 5 år tilbage og på forlangende fremvises for kommunalbestyrelsen". En log for røgalarmer kan fx indeholde:

• dato og hvem der har udført kontrollen
• hvilken bolig og hvilken røgalarm (placering)
• prøveknap testet, og om sammenkoblede alarmer også lød
• rengjort og backup-batteri testet (den årlige kontrol)
• udskiftningsdato aflæst på alarmen
• fejl, og hvad der er gjort ved dem

I en udlejningsejendom har ejeren ansvaret. Ejeren kan fx i lejekontrakten lade lejeren vedligeholde røgalarmerne, men det er fortsat ejerens ansvar, at det sker forsvarligt (afsnit 7.2).

Se tjeklisten til det årlige eftersyn

Holdbarhed: hvorfor virker en røgalarm kun omkring 10 år?

Datoen står på alarmen

Den europæiske standard for røgalarmer, EN 14604, kræver, at hver røgalarm er mærket med blandt andet:

• "the date of manufacture, or the batch number" (produktionsdato eller batchnummer)
• "the manufacturer's recommended date for replacement, subject to normal, regular maintenance" (producentens anbefalede udskiftningsdato ved normal, regelmæssig vedligeholdelse)

På nogle røgalarmer står der en udløbsdato. På andre står produktionsdatoen og levetiden i år, så man selv skal lægge dem sammen. Mærkningen sidder som regel på bagsiden, så alarmen skal tages ned fra soklen for at aflæse den. Skriv udskiftningsdatoen i loggen, så den ikke skal aflæses hver gang. Kan der ikke findes nogen dato på alarmen, kan man ikke vide, hvor gammel den er, og så bør den udskiftes.

Hvad sker der med en røgalarm over tid?

• Målekammeret bliver snavset. I en optisk røgalarm sender en lille lyskilde lys ind i et mørkt kammer. Når røg kommer ind, spredes lyset over på en lysfølsom sensor, og alarmen går. Over årene samler der sig støv, insekter, mados og andre partikler i kammeret. Snavset spreder også lys og ændrer det niveau, alarmen måler i forhold til. Mange alarmer justerer automatisk følsomheden for at kompensere, men kun op til en grænse.
• Komponenterne ældes. Lyskilde, sensor, elektronik og lydgiver ældes som al anden elektronik. Ifølge CFPA Europe har en finsk testkampagne vist, at både røgfølsomheden og lydstyrken i boligrøgalarmer kan påvirkes af alder og miljø.
• Batteriet slides op. Røgalarmer med indbygget 10-års batteri er bygget til at holde omkring 10 år og skal så udskiftes som en helhed.

Resultatet kan gå begge veje: en alarm, der reagerer for sent på en rigtig brand, eller en alarm, der bliver så følsom, at den giver falske alarmer. CFPA Europe anfører, at levetiden "is generally estimated at 10 years (excluding batteries)", og anbefaler kraftigt, at røgalarmer i boliger udskiftes efter 10 års drift. Den amerikanske standard NFPA 72 siger, at en røgalarm ikke bør sidde mere end 10 år fra produktionsdatoen.

De 10 år er en anbefaling og ikke en naturlov. Et britisk studie fra BRE, hvor optiske røgalarmer af forskellig alder blev målt i boliger, fandt, at de fleste stadig lå inden for grænserne, og at alarmerne snarere blev lidt mere følsomme med alderen. Studiet anbefalede højst 12 år i rene omgivelser. Det afgørende er derfor datoen på den enkelte alarm, som vejledningen også siger: røgalarmen skal udskiftes, som det fremgår af enheden.

Kilde: Vejledningens afsnit 7.5.4, EN 14604 afsnit 4.19.1, CFPA Europe Guideline No 10:2022 afsnit 4.14 og BRE: Determining the optimum replacement periods of optical smoke detectors and alarms.