Oplag på trapper og i flugtveje

Senest opdateret 5. oktober 2026 · Skrevet af hovedstadensbrandteknik.dk

En barnevogn under trappen, cykler i opgangen, en skoreol på reposen. Oplag i trappeopgangen er en af de mest udbredte fejl i etageboliger. Den mest almindelige indvending er: "Det står jo ikke i vejen". Men reglen handler ikke kun om plads.

Kort svar

Trappeopgangen må kun bruges til trafik. Barnevogne, cykler og tilsvarende genstande må ikke stå der, heller ikke under trappen i stueetagen, hvor de ikke står i vejen. Det står i Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold (afsnit 7.3.2), som eksisterende bygninger uden DKV-plan skal følge (BR18 § 144). Grunden er, at alt, hvad der står i trapperummet, kan brænde, og en brand i bunden af trappen fylder hele opgangen med røg, så beboerne på etagerne ikke kan komme ud ad den vej. Det eneste, vejledningen tillader, er brevkasser i metal uden for ganglinjen. Det er ejeren eller den driftsansvarlige, i en forening typisk bestyrelsen, der skal sørge for, at opgangen er ryddet.

Hvad siger reglerne?

BR18 nævner ikke barnevogne direkte. Kravet i BR18 er, at bygningen skal bruges, så brandsikkerheden opretholdes, og at ejeren skal sørge for det. Hvordan det skal ske, står i vejledningen, og for eksisterende bygninger uden en godkendt DKV-plan er det vejledningen, der skal følges:

BR18 §§ 138, 139 og 144

Ordlyd

§ 138. Brugen af en bygning skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.

§ 139. Det er ejeren eller en heraf udpeget driftsansvarlig person, som skal sikre, at §§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes.

§ 144. For eksisterende bygninger, hvor der ikke foreligger en godkendt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

Vejledningens afsnit 7.3.2 om flugtveje bygger på § 138 og siger direkte, at trapperum ikke må bruges til at stille ting i:

Vejledningen, afsnit 7.3.2 Flugtveje

Uddrag

Flugtveje skal være lette at identificere, frie og ryddelige i hele deres bredde og belyst, så man med sikkerhed kan færdes der.

Trapperummene er de primære flugtveje og er samtidig redningsberedskabets primære indtrængningsveje. Brandbelastning og brandrisiko må ikke forøges, og der skal altid være fri passage i trapperum og evt. tilknyttede vindfang. Derfor må trapperum og vindfang ikke indrettes til andre formål end trafik og må ikke benyttes til henstilling af cykler, barnevogne eller tilsvarende genstande. Det er dog acceptabelt, at der i trapperum er opsat brevkasser, udført i metal og i begrænset størrelse, til hver enhed, som trappen betjener. Brevkasser skal placeres uden for ganglinjen og må ikke reducere den mindste frie flugtvejsbredde.

Uddraget er fra version 1.1 af 4. marts 2021. Rettelsesbladet af 1. januar 2024 ændrer reglerne for indretning af flugtvejsgange, men ikke afsnittet om trapperum.

Hvorfor må der ikke stå noget under trappen i stueplan?

Pladsen under det nederste trappeløb ligner spildplads. Barnevognen står ikke i ganglinjen, og alle kan komme forbi. Alligevel er det i strid med reglerne, og det er faktisk det farligste sted i hele opgangen at stille noget, der kan brænde.

Barnevogn, løbehjul og cykelpumpe under trappen i stueetagen
Barnevogn, løbehjul og cykelpumpe under trappen i stueetagen. De står ikke i vejen, men de står dér, hvor alle skal forbi for at komme ud.
To barnevogne og en løbecykel ved postkasserne i stueetagen
To barnevogne og en løbecykel ved postkasserne i stueetagen, lige ved udgangen.

Reglen handler også om, hvad der kan brænde

Vejledningen stiller to krav til trapperummet: Der skal være fri passage, og "Brandbelastning og brandrisiko må ikke forøges". En barnevogn under trappen opfylder det første krav, men ikke det andet. Brevkasserne viser, hvor stramt det er ment: Selv de, som ikke står i vejen for nogen, skal være af metal, i begrænset størrelse og uden for ganglinjen. Alt andet må slet ikke stå i trapperummet, uanset hvor det står.

Til sammenligning: Hvor vejledningen undtagelsesvis tillader møbler i flugtvejsgange (ikke i trapperum), må den samlede brandbelastning højst være 50 MJ pr. m² gulv, "svarende til ca. 2,5 kg træ, eller 1,5 kg plast, herunder opskummet plast for polstring af møbler".

En brand i bunden fylder hele opgangen med røg

Trapperummet er en lodret skakt gennem alle etager. Røg og varme fra en brand stiger opad. Brænder en barnevogn i stueetagen, trækker røgen op gennem hele opgangen og når alle etager. Beboerne ovenover skal så ned gennem røgen og forbi branden for at nå ud ad døren. Roskilde Brandvæsen beskriver formålet sådan: "man skal kunne komme til det fri via trapperummene uden at blive påvirket af røg, varme eller andre forhold, der hindrer, at man kan komme ud". Og videre om trapperne: "Faktisk er de ofte den eneste flugtvej."

Står den samme barnevogn på en repos øverst i opgangen, er det stadig ulovligt. Men står den i bunden, er det præcis det sted, som alle beboere skal forbi for at komme ud.

Brandvæsenet kommer ind samme vej

Trapperummet er ifølge vejledningen også "redningsberedskabets primære indtrængningsveje". Brandfolkene skal ind ad den samme dør og op ad den samme trappe, som beboerne skal ned ad. Roskilde Brandvæsen siger det kort: "Trapperne er vores vej ind, og jeres vej ud!" Hovedstadens Beredskab advarer om, at ting i opgangen kan betyde, "at brandmændene ikke kan redde jer ud, hvis det brænder".

Ting i opgangen er lette at sætte ild til

Hovedstadens Beredskab skriver: "Det er let at antænde en brand, hvis der står ting i jeres opgang." En barnevogn, en stak aviser eller en papkasse i stueetagen er det første, man møder, når man kommer ind ad hoveddøren.

Skoreol, dunke og papkasser på reposen på en bagtrappe
Skoreol, dunke og papkasser på bagtrappen. Det hele kan brænde, og reposen er en del af flugtvejen.
Strygebræt, papkasser, poser og dunke stablet på reposen på en bagtrappe
Strygebræt, papkasser, poser og dunke på bagtrappens repos.

Hvad må der så stå i trappeopgangen?

Kun brevkasser i metal og i begrænset størrelse, én til hver enhed, som trappen betjener. De skal sidde uden for ganglinjen og må ikke gøre flugtvejen smallere.

Alt andet må ikke stå i trapperummet. Roskilde Brandvæsen nævner som eksempler: "Det er således ikke tilladt at opstille reoler, kommoder, skabe eller andre lignende møbler, ej heller er det tilladt at henstille cykler, barnevogne, kørestole, avisbudstrailere m.m." Hovedstadens Beredskab nævner også barnevogne, kørestole og møbler.

Rollator parkeret under trappen i stueetagen
Rollator under trappen i stueetagen. Også rollatorer og kørestole hører til de "tilsvarende genstande", der ikke må stå i trapperummet.
Skoreol fyldt med sko på reposen foran en lejlighedsdør
Skoreol på reposen foran en lejlighed. Reoler og sko må heller ikke stå i trapperummet.
Reol med indkøbsposer, sko og tasker ved en dør på bagtrappen
En hel reol med poser, sko og tasker på bagtrappen.
Reol, lampe, skateboard, tasker og kasser på reposen øverst på fortrappen
Møbler, kasser og et skateboard på øverste repos på fortrappen.

Døre i flugtveje må heller ikke spærres. Vejledningen skriver: "Flugtvejsdøre må ikke dækkes med skærmvægge, gardiner eller lignende eller blokeres af inventar og vareopstablinger".

Flugtvejsgange, fx gange i kontorer, skoler og institutioner, er ikke det samme som trapperum. Her kan vejledningen undtagelsesvis acceptere møbler og anden indretning, hvis brandbelastningen er meget lav og gangen stadig kan bruges som flugtvej. Siden 1. januar 2024 kræver det i visse tilfælde en indretningsplan, der hænger i gangen. Den mulighed findes ikke for trapperum.

Ældre ejendomme: samme regel i de gamle bekendtgørelser

For ældre beboelsesbygninger, der er omfattet af bekendtgørelserne om brandsikring fra 1976 og 1983, står reglen også direkte i bekendtgørelserne: Trapper og gange skal holdes ryddelige og må ikke bruges til at stille cykler eller barnevogne eller til oplag af varer og affald (BEK 81 § 11 og BEK 184 § 9). Det er altså ikke en ny regel. Den har stået i bekendtgørelserne siden 1976.

Læs om brandsikring af ældre beboelsesbygninger

Hvem har ansvaret, og hvem kan håndhæve det?

Det er ejeren eller en driftsansvarlig, som ejeren har udpeget, der skal sørge for, at reglerne overholdes (BR18 § 139). I en andels- eller ejerforening er det typisk bestyrelsen. Ifølge rettelsesbladet af 1. januar 2024 "skal den driftsansvarlige person, ved sin normale gang i byggeriet, sikre, at flugtveje altid er passable" (afsnit 7.2.2). Det er altså ikke nok at rydde op en gang om året.

Mange tror, at det er brandvæsenet, der kan give påbud om en barnevogn i opgangen. Det er det ikke. Hovedstadens Beredskab skriver: "det er rent faktisk regler, der står i bygningsreglementet, og det er derfor bygningsmyndigheden i din kommune, som kan håndhæve kravet." Roskilde Brandvæsen skriver tilsvarende, at brandvæsnet ikke har "mulighed for at sanktionere borgere eller bestyrelser, hvis reglerne ikke bliver overholdt".

Læs om bestyrelsens ansvar i andels- og ejerforeninger

Hvad gør man så med barnevognen?

Barnevogne og cykler skal have en plads uden for trapperummet, fx et barnevognsrum, et cykelrum eller i lejligheden. Har ejendommen ikke sådan et rum, er det bestyrelsens eller ejerens opgave at finde en løsning, for reglen gælder, uanset om der er et alternativ. Det hjælper at forklare beboerne hvorfor: De fleste flytter barnevognen, når de hører, at den står det sted, alle skal forbi, hvis der går ild i opgangen.

Et brandeftersyn gennemgår opgange og flugtveje og dokumenterer fejlene med foto

Kilder

Faglig baggrund

Indholdet på denne side er udarbejdet med udgangspunkt i praktisk erfaring inden for brandsikring og brandeftersyn samt gældende krav i bygningsreglementet (BR18).

Formålet er at give et retvisende og forståeligt overblik over regler, krav og typiske problemstillinger i passiv brandsikring.

Der tages forbehold for ændringer i lovgivning og konkrete forhold i den enkelte bygning.